Velkommen til Klub Hobbitten
Marts måned i Klub Hobbitten:
Tryk på billedet for at læse mere om aktiviteten

Dagsture
Året rundt vil Klub Allerød løbende arrangere forskellige dagsture.
Transporten på hovedparten af disse ture vil foregå med klubbens egne køretøjer (turistbus samt minibusser).
Da vi ofte gerne vil hurtigst muligt afsted, skal vi bede alle deltagende på turene om at komme direkte i klub efter skole.
Penge til mad, drikke og snacks må medbringes på turene.
Vær dog opmærksom på, at det ikke er alle steder vi besøger, hvor der vil være mulighed for at handle.
Tilmelding til dagsture sker ved fysisk fremmøde i klubben og via aktivitetskontoen i EasyKom.
Onsdag den 30. april: (fællestur)
Vi drager vi mod København, og besøger Faraos Cigarer hvis 5 afdelinger byder på et bredt udvalg inden for tegneserier, rollespil, Pokémonkort, Warhammer og meget mere.
Vi lægger desuden vejen forbi Matraws, som er en lille butik propfyldt med Pokémonkort, Magickort og fede figurer.
Husk at medbringe lommepenge, hvis du ønsker at shoppe, samt en madpakke og drikkelse.
OBS: Deltagere på turen fra Klub Vest, Rønnen og Hobbitten skal afhentes på Allerød station (ved Banevang - modsat side af bymidten) ved hjemkomst.
Mødetid: 14:45
Hjemkomst: 19:45 på Allerød station
Pris: 10 kr.
Klub Allerød mesterskaberne i bordtennis 9/4
Onsdag den 9. april afholder vi Klub Allerød mesterskaberne i bordtennis.
Arrangementet kommer til at foregå i Rønnen, Ligustervangen 81, med start efter skole.
Ønsker du at deltage, skal du blot tilmelde dig på plakaten i din klub, så skal vi nok sørge for transport til og fra Rønnen.
Vi dyster i følgende rækker:
Piger 3. klasse, 4. klasse og 5./6. klasse.
Drenge 3. klasse, 4. klasse og 5./6. klasse.
Der er præmier til de bedste hver række.
Du er naturligvis meget velkommen til at medbringe dit eget bat - ellers har vi masser du kan låne.
Vi glæder os til en fed sportsdag med fuld knald på.


Tilmelding til skitur 29/4
OBS: Denne tur er kun tilgængelig for medlemmer fra 7. klasse og opefter.
Tirsdag d. 29. april (eftermiddag og aften) er der tilmelding til klub Allerøds skitur i vinterferien (uge 7) 2026.
Tilmelding sker ved fysisk fremmøde i din klubafdeling, og det er en rigtig god idé at komme på dagen, da turen er meget eftertragtet.
Man kan ikke tilmelde sig før dagen, og man kan ikke tilmelde andre end sig selv.
Bemærk: Ingen har fortrinsret fremfor andre, og alle som tilmelder sig på dagen er med i puljen, såfremt vi ender i en situation, hvor der skal trækkes lod om pladserne.
Vær dog opmærksom på, at hvis vi ender i lodtrækning, har medlemmer indmeldt efter 1. marts 2025, ikke mulighed for at deltage på turen.
Siden 2011 har Klub Allerød valfartet til de svenske fjelde, hvor det dejlige skisportssted Lindvallen ligger.
Området hedder Sälen, og vi tager til Sverige for 15. gang næste år.
Hvad enten du er nybegynder, medium øvet eller ekspert på ski eller snowboard, så lover vi dig, at du nok skal få en fantastisk uge sammen med vennerne og resten af Klub Allerød.
Turen koster 4.500 kr., og dette beløb inkluderer rejse, skileje, liftkort samt kost og logi. Det eneste du selv skal sørge for er dine lommepenge.
Afgang: Søndag d. 8. februar kl. 07.00
Hjemme: Søndag d. 15. februar kl. 16.00-20.00
Påskeferie
I påskeferien holder Klub Allerød åbent i Hobbitten, Klub Vest og Skakten mandag - onsdag fra kl. 8:00 - 17:00.
Rønnen og Blovstrød holder lukket.
Som altid i ferier, tilbyder vi dagligt ture ud af huset til alle medlemmer.
Husk, at tilmelding og betaling kun er mulig ved fysisk fremmøde i én af klubberne. Turene betales via aktivitetskontoen i EasyKom.
Penge til køb af mad, drikke og snacks må gerne medbringes på turene.
Mandag d. 14. april - Biograftur: ”En Minecraft Film”
Mødetid: 11:30
Hjemkomst: 15:30
Pris: 75 kr.
Tirsdag d. 15. april - Zoologisk have
Mødetid: 9:00
Hjemkomst: 14:30
Pris: 100 kr.
Onsdag d. 16. april - Bowling i Herlev
Mødetid: 9:45
Hjemkomst: 13:45
Pris: 50 kr. (skoleje er inkluderet i prisen)


Rollespil
Vær hilset alle rollespilsfolk!
Så sliber vi atter sværd, økser og finder slagvåben og skjolde frem igen!
Historien i landet Aldaron fortsætter i en dramatisk kamp om magt, ære og hævn. Vær med når menneskene, orkerne, elverne og sortelverne går i kamp. Der er nye fjender og allierede i denne sæson i 2025!
Vi spiller hver tirsdag ved engen/skoven ved Klub Vest kl. 15:00-16:30.
Har du aldrig prøvet rollespil før, men synes det lyder spændende, er du meget velkommen til at hive fat i en voksen for at høre nærmere.
Vi opfordrer alle piger og drenge til at komme og lege med.
Håber vi ses!
- Lucas, Rasmus, Lasse og Christian
FAQ - EasyKom
Søg ikke på EasyKom via Google, da man risikerer at komme ind på en EasyKom konto, der tilhører en anden kommune end Allerød. Brug altid klubbens hjemmeside: https://www.kluballeroed.dk/
Glemt kode (nulstilling)
Har du glemt din kode, skal den nulstilles. Brug link (uden bindestreg). https://kluballeroed.easykom.net/email.
Ny mail
Får du en ny privatmail eller arbejdsmail, kan den opdateres i EasyKom ved nulstilling af konto.
Indsæt penge
Du skal selv sætte penge ind på dit barns konti.
Har du i forvejen børn i klubben
Har du i forvejen barn/børn i klubben, og skal oprette endnu et barn, skal du oprette barnet på samme måde, og med samme mail, som da du oprettede dit første barn i Easykom.
Efter oprettelsen af barnet skal du logge ud og ind igen, før du kan se dem på samme side i systemet.
Hemmelig adresse
Har du/I hemmelig adresse eller bor du/I i en anden kommune, er det ikke sikkert jeres oplysninger kommer automatisk ind i EasyKom. Kontakt klubben med din/jeres oplysninger enten på telefon eller mail. Vi skal bruge fuldt navn, adresse, fuldt CPR nr. på barn og forældre samt skole og klasse.
Penge retur ved afbud
Melder man afbud til en dagstur, skal det gøres i god tid inden afgang, så resten af deltagerne ikke venter forgæves. Ingen afbud, ingen penge retur.
Flytte penge mellem søskende eller diverse konti
Vil man flytte penge mellem sine konti, eller søskende imellem, skal man skrive en mail til kluballeroed@alleroed.dk, så finder vi ud af det.
Skoleskift
Det er ikke muligt selv at ændre skole eller klasse på barnet. Send en mail, hvis der er sket ændringer, og vi retter det i EasyKom.
Klub skift
Den klub barnet benytter mest, skal være den primære klub. Den primære klub er også der hvor der er afgang fra, når de skal med på tur.
Betaling til weekend- og ugeture
Koloniture som Italien, Lindvallen, Tyskland, Jylland, Vilde Vulkaner samt Lalandia er alle ture hvor børnene tilmelder sig i deres primære klub. Dagen efter sender vi en mail med betalingsinfo, samt vejledning til hvordan der betales via EasyKom.
Betaling til dagsture
Tilmelding og betaling til dagsture som fx. biograf, Tivoli, legeland, Airtrix, shoppeture mm., sker ved fysisk fremmøde i barnets primære klub via aktivitetskontoen i EasyKom.
Billede
Vi vil godt opfordre til at der sættes et billede på barnets stamkort.
Medlemsnummer
Alle børn får et medlemsnummer når de bliver meldt ind i Klub Allerød. Nummeret får de oplyst første dag de kommer i klub og er det nummer de skal bruge, til at krydse sig ind med, samt oplyse når der handles i Caféen. Børnene har det samme medlemsnummer hele deres klubtid.
Ved tilmelding via Pladsanvisningen
Til orientering modtager man ikke på noget tidspunkt en bekræftelsesmail, når barnet er tilmeldt/indmeldt


Jobmesse 2/4
Hvad byder fremtiden på?
Den 2. april 2025 på Kirkehavegaard, kulturhuset.
Mød ca. 30 virksomheder, der bl.a. informerer om fritids- og ungdomsjob, elev- og lærlingepladser samt uddannelsesmuligheder.
Se mere på: www.alleroed.dk/jobmesse2025
Mindfulness
Mindfulness er kort fortalt, når vi stopper op og lægger mærke til det, der sker lige nu. Det betyder, at vi tager tid til at føle, se, høre og tænke på, hvad der sker omkring os, uden at blive distraheret.
Det kan være at mærke, hvordan fødderne føles, når vi går, eller hvordan vores åndedrag føles, når vi trækker vejret.
Når vi er opmærksomme på nuet, hjælper det os med at føle os mere rolige og glade.
Hvis det lyder spændende og som noget du har lyst til at prøve, så laver Mette Mindfulness hver uge i klubben.


Ugeture i sommerferien 2025
Vi har stadig pladser ledige til vores ugeture til Tyskland og Nordjylland i sommerferien.
Skulle nedenstående fange jeres interesse, er I meget velkomne til at kontakte os på kluballeroed@alleroed.dk
Tyskland:
Turen er for alle nuværende 7. og 8. klasser.
Afgang: søndag den 6. juli 2025
Hjemkomst: lørdag den 12. juli 2025
Igen i 2025 bliver vores base spejderhytten Frederikshøj, som er beliggende i naturskønne omgivelser i Genner Bugt i byen Løjt Kirkeby. Frederikshøj rummer fine faciliteter såvel ude som inde, og der er rig mulighed for boldspil, leg og meget andet på hyttens store udendørs græsareal. Hytten ligger få hundrede meter fra havet, og vi tager typisk ned på stranden om eftermiddagen/aftenen.
Vi kører til Sønderjylland i Klub Allerøds egen turistbus, og tager dagligt på udflugt. Vi besøger typisk legelandet Jump A Lot, Heidepark (Nordtysklands største forlystelsespark) - læs mere her: https://www.heide-park.de/en/, Tarp Freizeitbad (udendørs friluftsbad), havnebyen Flensborg og vi handler ved diverse grænsebutikker i Harrislee.
Alt efter vind og vejr kan der forekomme justeringer eller tilføjelser i programmet.
Prisen for hele turen er 1.500 kr., som dækker alt undtagen lommepenge.
Nordjylland:
Turen er for alle nuværende 5. og 6. klasser.
Afgang: lørdag den 2. august 2025
Hjemkomst: fredag den 8. august 2025
I 2025 bliver vores base spejderhytten Drengeborg, som er beliggende i naturskønne omgivelser i landsbyen Aalbæk. Drengeborg rummer fine faciliteter såvel ude som inde, og der er rig mulighed for boldspil, leg mm. på hyttens store udendørs græsareal. Desuden ligger Drengeborg kun et godt stenkast fra havet.
I vores bus tager vi dagligt på udflugt, og vi skal besøge Fårup Sommerland, Skagen, Råbjerg Mile, legelandet Funhouse, Hjørring Friluftsbad samt shoppe i Aalborg.
Alt efter vind og vejr kan der forekomme justeringer i programmet.
Prisen for turen er 1500 kr., som dækker alt undtagen lommepenge.
Lalandiatilmelding
Vi har stadig ledige pladser til Lalandiature i 2025.
Som andre ture, så er der fysisk tilmelding i klubben.
Man er først sikret en plads når man modtager besked om dette. Typisk 1-2 dage efter tilmelding.
Turen koster 800 kr.
Turene betales via aktivitetskontoen i Easykom.
Datoer for turene er:
4. kl. Lalandia – 4. – 6. april 2025
5. kl. Lalandia – 25. – 27. april 2025
6. kl. Lalandia – 10. – 12. januar 2025


Dungeons & Dragons hver fredag
Hver fredag eftermiddag spiller vi Dungeons & Dragons i klubbens rollespilsrum.
Dungeons & Dragons (D&D) er et sjovt og fantasifuldt bordrollespil,
hvor du og dine venner bliver til helte i en magisk verden.
I spillet skaber I jeres egne karakterer,
som kan være alt fra modige krigere til kloge troldmænd.
I samarbejder om at løse opgaver, bekæmpe monstre og udforske spændende steder.
En Spilleder, som styrer historien og beskriver, hvad der sker,
hjælper med at guide eventyret. Det handler om at bruge jeres fantasi,
arbejde sammen og have det sjovt!
Lige nu er D&D børnestyret og vi har erfaringer med, at det fungerer rigtig godt.
Hvis man har lyst til at høre mere om D&D så tøv ikke med at tage en snak med Lasse.
Det perfekte minut
Hver onsdag eftermiddag kan du være med til det perfekte minut når du har fået fri fra skole.
Der vil være en aktivitet, som man har 1 minut til at udføre så perfekt som muligt.
Derudover bliver der hængt en rangliste op, som bliver opdateret en gang om ugen, så man hele tiden kan følge med i, hvordan det går - både for en selv men også for ens klubkammerater.
I første omgang kommer det til at blive afholdt de 4 onsdage inden jul, og så starter vi op igen med en ny sæson og rangliste efter jul.

Ridning 2023/24
Rideundervisningen på Stutsborg kører allerede for fuld tryk.
Vi har igen i år mange nye deltagere og af hensyn til vores planlægning, vil vi være meget glade, hvis I husker at skrive til klubben, hvis I er forhindret i at deltage.
Skriv til Laura afd. Skakten på lama@alleroed.dk


Hobby i april
I uge 14 laver vi blomster i crepepapir. Du kan lave dit eget design eller også kan du lave en af de mange modeller vi har. Vi har rigtig mange forskellige slags.
Uge 15 står den på påsketing. Vi laver ophæng til at pyntes med derhjemme og man er også velkommen til at komme og lave gækkebreve.
Efter påske i uge 17 laver vi perleplader som vi pynter lysestager med.
I uge 18 laver vi lipgloss. Husk du kan kun lave en.
Vi glæder os til at ser jer i verdens bedste hobbyrum.
Nanna og Merete
Tilmelding til Vilde Vulkaner
Vi har stadig ledige pladser til Vilde Vulkaner som afholdes i Vordingborg 2.-4. juli 2025.
Tilmelding foregår fysisk i klubben.
Prisen for turen er 700 kr., som dækker alt undtagen lommepenge.
Vilde Vulkaner er Danmarks største børnefestival med deltagelse af over 10.000 børn fra 1.-6. klasse.
Festivalen er fyldt med aktiviteter, musik, leg og fællesskab på tværs af alder og kommunegrænser.
Vi skal overnatte i store telte med plads til 20 i hver.
Bemærk:
Turen er kun for medlemmer der går i 4.-6. klasse.
Turen betales via aktivitetskontoen i EasyKom.


Aktiviteter i Hobbitten uge 14
Mandag laver vi det perfekte minut
Tirsdag spiller vi rundbold
Onsdag spiller vi hockey
Torsdag spiller vi volleyball
Fredag sluttter vi ugen af med at spille basket
Brætspil i klubben
Elsker du at spille brætspil eller vil du gerne lære nogle nye spil at kende?
Så kig forbi caféen/baren hver fredag, for der vil jeg sidde klar til at spille brætspil med her .
Alle er velkomne, og vi finder et spil vi alle gerne vil spille.
- Merete


Klub Allerød musik
Klub Allerøds musiklokale er beliggende i Klub Vest, og vi opfordrer alle musikglade medlemmer af Klub Allerød, uanset tilknytning til afdeling, til at komme og synge, spille og lege med.
Udover vores faste ugentlige program, vil det være muligt at tilmelde sig og øve til Klub Allerøds årlige teaterforestillinger, musicalopsætninger og MGP.
Marcel er fast i musiklokalet hver dag - hvis du har spørgsmål, ønsker, ideer eller andet, så ring til Marcel på Klub Allerøds musikmobil på 27205813.
Klub Allerød Musiks ugentlige program:
Mandag
Kl.14-15:
Kun åbent for Gruppeordningen.
Kl. 15-16: Musical
Kun åbent for Klub Allerøds musicalhold
Tirsdag
Kl. 15-17: A-Kor
A-Kor er klub Allerøds kor, hvor vi synger en masse fede pop-/gospelsange. Her vil I lære at bruge jeres stemme korrekt (sangteknik) og afprøve en masse grænser såsom: at stå på en scene / synge solo /indspille sange og meget mere. Ambitionerne med koret er, at blive ved med have Danmarks fedeste børnekor, øve op til vores 3 årlige koncerter, tage i studiet, synge backing kor for forskellige artister og have det skiiiiiide skægt!
Kl. 17-21: Karaoke / fri leg
Kom ind og øv dig i at ramme de rigtige toner, lær at bruge den rigtige teknik og lær at skrive din egen sang. Hvis du har lyst, har du herefter mulighed for at indspille din sang med Marcel.
Kl. 21-22: Sangtræning/uk-musical
Er der ikke musical og teater, er musikrummet åbent for alle.
Onsdag
Kl. 13-15: Band og sammenspil
Der er nu mulighed for at starte sit helt eget band om torsdagen i Klub Allerød musik. Så tag dine venner under armen og rockstjerne tøjet på, og kig ind forbi, så vi kan finde en fast tid til jer.
Torsdag
Kl. 13-17: Sangskrivning og sangtræning
Kom ind og øv dig i at ramme de rigtige toner, lær at bruge den rigtige teknik og lær at skrive din egen sang. Hvis du har lyst, har du herefter mulighed for at indspille din sang med Marcel.
Kl. 19-22: Uk-musicalhold
Denne aften er kun for uk musicalhold. Er der ikke musicaløver, er musikrummet åbent for alle.
Fredag
Kl. 14-16: Band
Denne tid er booket til øver med faste bands.
Kl. 16.17: Musical
Kun åbent for fritidsklubbens musicalhold.
Vi ses til nogle fede og kreative timer i musik - Marcel
Fredagsquiz
Hver fredag er der quiz i klubben.
Der vil være 10 spørgsmål, som man skal svare på, og den som kommer
tættest på 10 rigtige vinder en lille præmie.
Det vil være spørgsmål om alt mellem himmel og jord, så hvis du tænker, at du gerne vil være med, så kom forbi klubben hver fredag.
Obs. Man må ikke lave quizzen sammen med andre, og der må ikke bruges telefoner.
- Merete


Hygge i Hobbitten
Hygge i uge 14 består af:
Mandag: Madpandekager
Tirsdag: Frugt & kiks
Onsdag: Bagekartofler
Torsdag: Kartoffel-porre suppe
Fredag: Vaffelis
Ridning 2023/24
Rideundervisningen på Stutsborg kører allerede for fuld tryk.
Vi har igen i år mange nye deltagere og af hensyn til vores planlægning, vil vi være meget glade, hvis I husker at skrive til klubben, hvis I er forhindret i at deltage.
Skriv til Laura afd. Skakten på lama@alleroed.dk

Tilmelding til ridning 8/4
Igennem Klub Allerød er det muligt at gå til ridning en gang om ugen på Stutsborg Ridecenter.
Prisen for rideundervisning sæson 2025/2026 er 2.400 kr. Prisen dækker ridning hver torsdag fra medio august 2025 til medio juni 2026.
Børnene vil blive inddelt i tre hold (begynder, mellem øvet og øvet).
Tilmelding tirsdag d. 8. april fra kl. 14:00 i din stamklub.
Tilmelding sker ved fysisk fremmøde.
Skulle der være nogle spørgsmål, bedes man rette henvendelse til Laura M. fra afd. Skakten på mail: lama@alleroed.dk.


Månedens Film
Den sidste fredag hver måned viser vi Månedens Film i ægte biografstil.
Vi ruller mørklægningsgardinerne ned i Multirummet, triller sofaerne ind, tænder for projektoren, og viser den film børnene i Hobbitten selv har været med til at vælge den gældende måned.
For at skabe den helt perfekte biografstemning er der selvfølgelig popcorn til.
Hvis man gerne vil være med til at vælge månedens film, skal man tale med Mette om, hvornår I tager ud og finder den.
Medarbejdere
Medarbejdere i Hobbitten







Leder
Klub Allerød
Afdelingseder
Hobbitten